Logo design


Forestil dig at du har en virksomhed der aldrig bliver opdaget, aldrig genkendt og aldrig kendt for noget. Det vil naturligvis være fatalt – uanset hvor godt et produkt du har.

Det helt rigtige logo kan bidrage til at din virksomhed bliver opdaget, genkendt og kendt for noget!

Det første ord "opdaget" betyder at logoet skal have "blikfang. Der har aldrig været så meget behov for blikfang som der er i dag. Kig blot på din smartphone – hvor app ikonerne konkurrerer om din opmærksomhed. Så det er vigtigt at dit logo står ud fra mængden med sin form, sin farve og karakter.

Det andet ord "genkendt" er også vigtig, det er ofte i genkendelsens glæde at en potentiel kunde henvender sig - for mennesker vil helst handle med nogen de kender og "kender logo" er ganske vist ikke særlig meget kendskab - men nok til at du bliver foretrukket. Derfor er det vigtigt at dit logo har særpræg - jo mere særpræg – jo mere genkendelse.

Med det tredje ord "Kendt for noget" mener jeg at logoet skal kommunikere en følelse eller en egenskab. Ofte kommunikerer et b-t-c-brand en følelse og et b-t-b brand en egenskab – eksempelis ved brug af symbolik, eller med en subtil association.

Men "kendt for noget" kan også forstås på den måde at nu gælder det om at putte følelser og værdier ind i din virksomheds logo via markedsføring hen ad vejen. Et par gode eksempler kunne være Den Gamle Fabrik, Nike eller Rolex. Her tjener logoet ikke kun penge på den reelle værdi af hhv. marmelade, sportstøj og ure - men også på de følelser der medfølger: Nostalgi, vindermentalitet og eksklusivitet